lørdag den 23. januar 2016

Urealistiske ønsker

Leave a comment
Kjoler og sko fra Stine Goya, halskæde fra Sophie Bille Brahe

I år skal vi til mindst et bryllup, jeg siger mindst et fordi det endnu ikke er afgjort, hvornår eller hvordan det andet skal afholdes. Og hvad er det første man som kvinde tænker på, når man skal til bryllup? Sit outfit naturligvis.

Så jeg drømmer lige om, at der dumper en kæmpe sum ned i skødet på mig, hvor der står kjole-og-sko-til-bryllup på. For det er jo ikke billigt at tage til bryllup. For vores vedkommende er der, udover gaven, også lige en transportudgift, for begge bryllupper foregår i København, og så skal vi også have et sted at overnatte og det er ikke lige helt sikkert at de søde brudepar gider at have os loggerende den dag.

Ej jeg må jo hellere tilføje, at før outfit-tankerne kommer selvfølgelig glæden over, at de mennesker vi holder så meget af vil fejre deres kærlighed, og at vi får lov til at være med. For det er virkelig en særlig dag, den dag man bliver gift. Jeg tænker tit på vores bryllupsdag og hvor fantastisk det var, at dele den med alle dem vi holder af.

Så jeg drømmer lige lidt, her midt i sneen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Designs by Nana Jo