fredag den 8. april 2016

Lately på Englandsgade #2

Leave a comment
Selvom der er sygdom bliver solen nydt når den titter frem og det lækre forårstøj kommer på

Vi er ramt af sygdom, eller mest lille W, vi andre skranter bare lidt. Den lille mand er for første gang blevet rigtig sygt med feber og godt med snot, den stakkel. Men han klarer det nu meget godt og vi kan heldigvis stadig klemme lidt sjov ud af ham.

Jeg er ved at gøre klar til at smutte en tur til mit elskede København i næste uge. Jeg skal lige lade op og vende og dreje oppe i hovedet, hvordan man nu gør når der skal en lille basse med. Første udfordring er toget. Jeg synes i forvejen det er lidt en pest at skulle med tog, men når jeg oveni købet skal have en barnevogn med så bliver det lidt interessant. Heldigvis har jeg min søster med de første dage af turen, og så kommer Rasmus de sidste dage.Og så kommer der alt det med at bo et andet sted en uges tid med en baby, det kan også være lidt udfordrende, men pyt vi kender lejligheden og området, så det går jo nok.

Når vi vender snuden hjem står den på 5 månedersundersøgelse og vaccination for W, og 30 års fødselsdag for manden. Så der får jeg også noget at se til. For ikke at nævne min egen fødselsdag lige i røven på alt det andet.

Det bliver lige noget med at tage en dag ad gangen, tørre sveden af panden og tage en puster engang imellem.

For at det ikke skal være løgn roder vi også med fremtidsplaner oveni alt det her, men meget mere om det senere.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Designs by Nana Jo