fredag den 13. maj 2016

Sommermad

Leave a comment

Om sommeren skal man selvfølgelig spise koldskål. Koldskål er bare ikke helt det samme uden kammerjunker, som jeg har undværet i mange år nu. Bevares, ristede havregryn er også lækre, meeen kammerjunker er bedst.
Men nu er det slut med at undvære de skønne kammerjunker, for jeg har bagt nogen selv, efter Mette Maries opskrift. Jeg har som sædvanlig bare brugt noget andet mel. majsstivelse, havremel og majsmel, og det fungerer perfekt.

Jeg har flikket min egen koldskål sammen af følgende ingredienser:

1 liter kærnemælk
4 æggeblommer
5 spsk sukker
1 tsk vaniljepulver
Lidt citronskal
0,5 liter skyr

Pisk først en æggesnaps, bland kærnemælk i. Hæld så lidt af blandingen i skyren og pisk det sammen, det gør det nemmere at blande det helt sammen med kærnemælksblandingen. Bland det sidste og stil på køl.
Det er en lidt stor portion, men sådan noget koldskål har det med at forsvinde ret hurtigt jo. Man kan sagtens bruge noget andet end skyr, f.eks. A38 eller ymer, men vi har altid skyr så det brugte jeg. Næste gang jeg skal lave koldskål vil jeg lave en halv portion og prøve at søde den med banan i stedet for sukker.




2 kommentarer:

  1. Hjemmelavet er bare bedst - en halv bakke jordbær, samt saft og skal fra et par limefrugter udgøre min favorit. Smager som smeltet, syrnet jordbæris; især med lidt friske på toppen :D

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej A :)
      Det lyder ellers også godt.
      Beklager det sene svar, der går stadig baby og ammehjerne i den. Dejligt du følger med.
      Kh Tanja

      Slet

Designs by Nana Jo